International Street Art Festival

Street Art-kunst - magi på gadeplan!

Der er noget magisk over Brandes Street Art-festival, hvor internationale gademalere forvandler byens gader og torve til levende lærreder.

Kunstværker med 3D-effekter snyder øjet og tryllebinder både store og små. Pludselig “vokser” fantastiske motiver op af jorden – og opleves bedst, når du ser dem fra den helt rigtige vinkel eller gennem en kameralinse. Her taler vi om wow-effekt i særklasse.

Brande var trendsetter, da byen i 2015 afholdt Danmarks første Street Art-festival. Hurtigt stod det klart, at det ikke bare var en forbigående trend – folk strømmede til byen for at opleve kunsten helt tæt på.

Street Art-værkerne tåler vind og vejr og kan nydes i lang tid efter festivalen. Det er en gratis, sjov og tilgængelig kunstoplevelse for alle – og det perfekte sted at fange de mest fantastiske øjeblikke.

Program

Brande - en vaskeægte kunstby

Kunsten gjorde sit indtog i Brande i 1968, hvor en ung læge, Ole Bendix, og en ung advokat, Jørgen Mansfeld-Giese, tog initiativ til et modigt projekt, hvor 24 husgavle blev udsmykket. Det var ganske uhørt dengang – og satte Brande på verdenskortet.

Siden da har Brande været kendt som gavlmaleriernes by – og i dag også for sine internationale Street Art-festivaler, som hvert år tiltrækker gæster fra nær og fjern.

Det mærker du tydeligt, når du bevæger dig rundt i byen. Kunsten er overalt – i gaderne, på pladserne og i byrummet – og er blevet en naturlig del af Brandes identitet.

Siden 2016 er der blandt andet skabt:

  • Imponerende street art-værker i byrummet
  • MEGA 3D-malerier med stærke visuelle effekter (1000 m2) 
  • Murmalerier og kreative installationer
  • Brandes egen “gallery” i det åbne rum

Brande bugner af kunst og oplevelser – og det hele er gratis og tilgængeligt for alle

Praktiske Informationer

Vil du vide, hvor du kan stille bilen, finde den nærmeste hjertestarter eller snappe en god frokost mellem kunstværkerne? Vi har samlet alt det praktiske, så du kan koncentrere dig fuldt ud om at nyde kunsten og den fantastiske atmosfære i Brandes gader. Klik på punkterne for at få svar på dine spørgsmål.

Parkering

Gratis parkering overalt i byen!

Brande er det nemt at være gæst. Der er gratis parkering i hele byen – også under Street Art Festivalen.

Du finder parkeringspladser både tæt på centrum og i udkanten, hvorfra der er kort gåafstand til festivalens oplevelser.

Vi anbefaler, at du parkerer lidt uden for midtbyen og tager en kort gåtur ind – så får du samtidig en god start på oplevelsen.

Følg skiltning og vores kort for at finde de nærmeste parkeringsmuligheder.

Der forventes mange gæster – kom i god tid.

Spisesteder

Uden mad og drikke… går det som bekendt ikke 😊

I Brande finder du et bredt udvalg af hyggelige spisesteder – fra caféer og restauranter til takeaway.

Under Street Art Festivalen vil der også være street food og ekstra liv i gaderne, hvor flere steder rykker ud med udeservering og gode festivaloplevelser.

Vi anbefaler, at du tager dig tid til at nyde både kunsten og byens mange smagsoplevelser.

Du kan blandt andet besøge:

Guidede Ture

Lad en guide tage dig med på turen

Oplev Brande på en ny måde med en lokal guide, der tager dig med rundt i byen og fortæller historierne bag kunsten.

Du får indblik i, hvordan Brande blev kendt som kunstby, og hvordan Street Art-festivalen har udviklet sig gennem årene.

Guiden viser dig både de kendte værker og de små detaljer, du ellers nemt overser – og giver dig en dybere oplevelse af byen og kunsten.

Book en byguide

Byguiderne i Brande kan bookes året rundt – både under festivalen og resten af året.

En guidet tur er oplagt for grupper, virksomheder og gæster, der vil opleve byen på en anderledes og nærværende måde.

👉 Læs mere og book på: HER

Læge og hjertestarter

Skulle uheldet være ude, så er hjælpen nær

Lægehuset i Brande: Telefon: 97 18 01 44

Hjertestartere: Se oversigten på linket her: https://hjertestarter.dk/find-hjertestartere/find-hjertestartere

Vores partnere

Sammen med vores partnere skaber vi stærkere løsninger og større værdi.
Brande City
ege fonden
Ikast-Brande Kommune
Bestseller
Royal Unibrew
Welcon

International Street Art Festival

Arrangør: Brande City

Festivalledelse

Asger Månsson
Følg os på:
©2026 Street Art Brande