International
Street Art Festival

Brande forvandles til en levende kunstscene, når internationale street art-kunstnere indtager byen den 26.–28. juni 2026.

I 2026 fejrer vi 10 års jubilæum – og det markerer vi med en udvidet festival med endnu mere kunst, musik og liv i gaderne.

Oplev kunsten blive skabt live foran dine øjne, når nogle af verdens dygtigste street art-kunstnere arbejder direkte i byrummet. Fra imponerende 3D-værker på jorden til kreative installationer og visuelle overraskelser rundt i byen.

Du kan komme helt tæt på processen, mærke stemningen og følge værkerne fra første penselstrøg til færdigt resultat.

Festivalen breder sig i hele byen og byder på:
– Kunst i verdensklasse
– Live kunst og visuelle oplevelser
– Musik og liv i gaderne
– Aktiviteter for børn og voksne
– Mad, oplevelser og fællesskab

Gå på opdagelse i Brande og oplev en festival, hvor kunsten ikke kun hænger på væggene – men lever i hele midtbyen.

Og det bedste af det hele-  Det er gratis.

MEGA 3D Street Art indtager Brande

Årets Street Art-festival blev skudt godt og grundigt i gang med dette imponerende MEGA-værk i Ågade.

Du ser det fra et 3 m. højt trappetårn, der er bygget til lejligligheden. Glæd dig til en storslået oplevelse.

Værket er malet af tre mexicanske Street Art-kunstnere i uge op til festivalen, og det har referencer til Brandes 850 års historie.

Det skal ses – så kig forbi Brande til en unik og gratis oplevelse.

Kunstnere samlet hos Street Art Brande

Oplev fascinerende 3D-gadekunst!

Der er en grund til, at folk fra hele Danmark hvert år lægger vejen forbi for at opleve Brandes internationale Street Art-festival. For kunstnerne tryller med penslerne og betager store som små, fordi kunsten udføres i øjenhøjde med publikum. 

I år er det 9. gang festivalen afvikles, og festivalen er kommet for at blive. Det er en unik oplevelse, og man bliver blæst bagover af, hvordan en 3D-tegning kan “rejse” sig fra asfalten, når den ses igennem fx en telefonlinse.

3D-Verdenseliten
Kunstnerne kommer fra alle kroge af kloden og er nogle af verdens bedste på deres felt, og de brænder for deres arbejde. Flere af dem har professionelle erhverv ved siden af deres kunstneriske virke. 

En stor kunstglad familie

Kunstnerne er begejstrede for at gæste Brande. De er som én stor familie, der er passionerede om kunsten, og gensynsglæden er stor hver gang, de mødes.

Børne Street Art - et MEGA-hit!

Børn og unge får igen i år lov til at slå sig løs til deres helt egen Børne Street Art-festival

Det er et fantastisk skue, når de vildt kreative og dygtige børn kaster sig over gadekunsten..

De små kunstnere in spe får udleveret kridt og farver og får kyndig vejledning af et par søde kreative voksne kvinder i at male på Brandes Torv. 

Det er et fantastisk skue at se børnene kaste sig over opgaven med begejstring. De er vilde med det – og dygtige til det. Alle kan være med, og du kan glæde dig til at se dem blive helt opslugte af at male.

Diplom for indsatsen

Børnene maler i én time, og de slutter af med at få et fint diplom og med at blive fotograferet ved deres værker.

Der er rift om pladserne, så husk at tilmelde dit barn i Lions informationsbod på torvet. Det koster den beskedne sum af kr. 25,00 pr. barn, pr. time.

Barn laver street art hos Street Art Brande

Brande med gadekunst i verdensklasse!

Har du nu husket at sætte et stort kryds i kalenderen? Vi ses i Brande, den 26. og 28. juni 2026!

Hotel Dalgas

Tekst kommer snart.

Cafe og Ikon Værksted

Kunstudstilling, musik, ikonværksted og café i Sognegården

Street-Art 2025 d. 28.juni – 29.juni i og ved Sognegården

Brande kirke bidrager igen til Street-Art festivalen.

Program følger snart.

Farverig kagekonkurrence, fælles kaffebord i Artium

Artium åbner dørene med masser af aktiviteter til årets Street Art-festival

Program følger snart.

Søndag, den 29. juni 2025

Kl. 
Street Art-aktivitet 
10:00 Festivalen åbner på Torvet i Brande 
 De internationale kunstnere maler i bymidten 
 Børne Street Art åbner 
 Der arbejdes på et 1.000 m2 MEGA 3D- gavlmaleri
 Kunsthåndværkermarked, Street Food, øvrige aktiviteter og butikker åbner 
 

Der males på et nyt unikt 3D maleri på Strømmen 

14:00Dommerpanelet bedømmer værkerne
15:30 Børne Street Art afsluttes 
16:00 Aktiviteterne lukker for
 Der er mulighed for at “hænge ud”, da Street Food-boder, Lions-teltet og byens caféer og spisesteder holder åbent. 
Skater ved solnedgang

Masser af underholdning venter dig i Remisen under Street Art i Brande

Program følger snart.
Fællesspisning i byen

Street Food trucks er et hit!

Folk har taget Street Food til sig, og igen i år kan du forsyne dig med spændende retter fra Street Food trucks til Street Art-festivalen.

Du finder dem i Jernbanegade.

Vi får besøg af 4-5 vogne i løbet af weekenden, som tilbyder lækker mad. Der er noget for enhver smag, og vi har selvfølgelig også lokale Street Food-boder repræsenteret.

Følgende er p.t. tilmeldt:
– Blåhøj Pølsevogn
– Häbel catering
– Køkkenpiraterne
– Thai & Sushi
– Fier Fisk
– Hveddegaard Bondegårds Is

Der er stor søgning blandt gæsterne til Street Food-boderne, og der er masser af muligheder for at få stillet både den store og den lille sult under festivalen.

Lions sørger for at indrette gaden med spisepladser, ligesom der vil være mulighed for at købe drikkevarer i de to LIONS-telte på Torvet.

Det bliver uden tvivl et tilløbsstykke og et farverigt skue.

Kunsthåndværk hos Street Art Brande

Kunsthåndværkermarked

Er du også betaget af kunsthåndværk, så kan du godt glæde dig?

Sidste års succes med kunsthåndværkermarked til Street Art-festivalen gentages, og du kan derfor glæde dig til at gense mange fra sidste år – og stifte bekendtskab med nye dygtige kunsthåndværkere.

Storegade – fra Torvet og ned til Kvickly – omdannes nemlig igen i år til ét stort kunsthåndværkermarked, hvor lokale og  kunsthåndværkere fra nær og fjern udstiller og sælger deres fine unikavarer.

Der er p.t. tilmeldt 16 kunsthåndværkere – primært fra Midt- og Vestjylland – som udstiller alt fra glaskunst, keramik, smykker, læder, strik, pileflet m.m.

Det bliver uden tvivl et tilløbsstykke og et farverigt skue.